luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Chief 1 & band

Chief 1 & band



Chief 1

Dansk rap legende, sangskriver, DJ og producer springer ud som solist med et særdeles veloplagt band.
Oplev dem LIVE i foråret og sommeren 2017.

Alle kender Lars ”Chief 1” Pedersen som frontfigur og medlem af den banebrydende rapgruppe Rockers By
Choice og ikke mindst kender vi Chief 1 som talentspejder, hitmager, producer og sangskriver for et utal af
kunstnere. Bl.a. L.I.G.A, Outlandish, Johnny Madsen, Smokie, Love Shop, Sanne Salomonsen, Kim
Larsen, Gnags, Ace of Base, Anti Social Media, Anne Linnet og Nik & Jay. Listen er alenlang, som
musikken er sindssyg melodiøs. Chief 1 har arbejdet som hitmand for et utal af danske som internationale
musikere og kan farve med alle farver på paletten af musikalske stilarter.

I efteråret 2015 fik Chief 1 imidlertid en spirende lyst til at stå på egne ben og få et kunstnerisk frirum, efter
28 år i tro tjeneste som hitmager. I marts 2016 breakede Chief 1 således nyheden om, at han havde noget
helt nyt og anderledes på tegnebrættet. Chief 1 ville gå solo, som frontfigur, sanger og sangskriver med
nærværende, ærlige og livskloge tekster, der tager udgangspunkt i ham selv. Responsen var massiv og
første single ”Man skal Dø lidt” (før man finder vej), der udkom i marts 2016, vandt plads i lytternes hjerter
og identifikationen omkring temaet depression, som Chief har haft tæt ind på livet, vakte stærk
genkendelse. Opsigtsvækkende var det også, især for trofaste ”Rockers-fans”, at deres rappende danske
Hip Hop legende - sang som en veloplagt, moden og melodiøs folkesanger. Men det er dét, Chief for alvor
kan, netop overraske og vise nye sider af sit kunstneriske jeg.

Succesen og lanceringen som solist blev 1.juni 2016 fulgt op af den iørefaldende og livsglade single
”Sommernætter”. P4 og mange af landets radiostationer har sommeren igennem spillet singlen til glæde for
en ny skare af fans. Chief 1 har uden tvivl fået fat i et bredere publikum som sanger. Meget mere er i vente,
når Chief 1’s debutalbum udkommer i foråret 2017.

Chief 1s repertoire spænder vidt. Du møder blues, pop, nordisk elegance, dybfølt soul og dansabelt urban.
Med samme originalitet er Chief 1s band sammensat med en stab af unge musikere, der er en smeltedigel
af musikalitet.

Dato
torsdag 25. maj
Genre
Pop, Rock, Rap
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
100,-
Dørsalg
125,-
Køb billet

#godsetkolding


Find vej