luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Suspekt

Suspekt



Suspekt står stærkere end nogensinde

Danmarks ubestridte hiphop elite, Suspekt, annoncerer nu deres sjette album, udkom den 17. februar 2017, med den opsigtsvækkende og stærke titel: 100% Jesus. Et album som på alle måder er en magtdemonstration og manifestation af bandets mangeårige erfaring og vilje til fortsat at forny sig. 

2015 sluttede af med manér for rapperne Emil Simonsen (Orgi-E / Klamfyr) og Andreas Bai Duelund (Bai-D), samt produceren Rune Rask, da bandet modtog intet mindre end 4 statuetter til Danish Music Awards for deres sidste album ”V”.

Nu er hip hop mastodonterne retur efter et heftigt 2016, hvor Suspekt familien blandt andet turnerede nogle af Danmarks største festivaler sommeren over. Kort efter Suspekt havde færdiggjort ”V”, var det tydeligt for bandet, at de langt fra var færdige med den kreative proces i studiet og mest af alt havde lyst til at fortsætte, hvor de slap. Så til trods for det travle program, blev der samtidig skrevet og produceret på livet løs, og næste kapitel blev skudt i gang med et brag ved P3 Guld tidligere på året, hvor bandet lancerede deres første single, ”Står Stadig”, fra det kommende album ”100% Jesus”:

- Titlen afspejler ene og alene den sindstilstand, vi har befundet os i de sidste to år, hvor vi har arbejdet på det her album. Der er ingen tvivl om, at det her er vores bedste værk til dato. Det er det mest velproducerede album vi nogensinde har skabt og vores tekster har aldrig været skarpere end nu. Et resultat som dybest set afspejler den modenhed, som er tilkommet os i takt med at vi er blevet en helt del rigere på erfaringer og befinder os netop dér, hvor vi mener, at vi hører til.

Nyheden om det kommende album præsenteres med en 6 minutter lang kortfilm skabt af Martin Skovbjerg og Jacob Møller (Saunacigar), og de to formår at tage os med på en kunstnerisk rejse igennem den mere dystre version af Suspekt-universet. Alt imens får seeren et forspil af lydsiden på den kommende plade og det står klart, når videoen slutter, at det på intet tidspunkt har været planen at forære seeren den endelige forløsning, men derimod at skabe et undertryk af forventning frem til albumudgivelsen i 2017. Samtidig med at der er tale om en appetitvækker til albummet, havde Suspekt og holdet bag videoen en yderligere agenda i forbindelse med teaseren:    

-Vi har forsøgt at skabe noget kvalitet og noget, der kræver lidt af vores fans og de mennesker, vi rammer. Vi befinder os i en verden og et samfund, hvor alting skal gå ekstremt hurtigt. Vi scroller os så at sige igennem hverdagen og hvis et klip på Facebook med en dum, dansende hund er meget mere end 5 sekunder langt, så mister vi fokus. Det har vi forsøgt at udfordre – og det gælder både for lanceringsvideoen og ikke mindst albummet. Det er selvfølgelig et sats, men et sats som for os er det rigtige og vi håber, at folk vil tage sig den tid, det tager – netop som vi har taget os den tid det tager, at skabe et så gennemført værk.

Udover albumudgivelsen den 17. februar annoncerede Suspekt tidligere på året hele tre koncerter på nogle af Danmarks største spillesteder i henholdsvis Aalborg, Aarhus og Forum i slutningen af marts og begyndelsen af april. Tre koncerter, som bandet ser ekstremt meget frem til:

-Det er et klart mål for os, at leve op til alle tidligere koncerter og ikke mindst overraske publikum til de kommende live shows. Vi glæder os vanvittig meget til, at kunne præsentere det nye materiale. Lige så vel som vi har udfordret os selv i processen med tilblivelsen af albummet, lige så vel er det vigtigt for os at komme ud og smide det ordenligt i fjæset på vores supportere. Vores live shows skal afspejle præcist samme niveau, som vi føler, at vi leverer med ”100% Jesus”.


Dato
torsdag 23. november
Genre
Hip Hop
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Ståpladser
Forsalg
295,-
Dørsalg
320,-
Køb billet

#godsetkolding


Find vej