På Godset bruger vi genbrugskrus
Ud med engangsplastic
I næsten 20 år har vores gulve flydt med engangsplastic efter de større arrangmenter. Det er slut nu, og vi er gået i en mere miljøvenlig retning. Med Genkrus har vi introduceret vaskbare krus i genbrugsplast.
Alt øl serveres i genkrus som afleveres og samles i vores indsamlingsvogne. Krusene vaskes og
genanvendes ved næste koncert.
Genbrugskrus af plast er kraftigere end de traditionelle éngangskrus og kræver derfor mere olie og energi til selve produktionen. Til gengæld kræver vask og indsamling af krusene langt mindre energi end produktion af éngangskrus og giver mindre forurening end forbrænding af éngangskrus. Neutrale undersøgelser viser at det lave CO2 udslip ved vask af krusene bevirker, at allerede 3. gang genbrugskruset bruges, er der udledt mindre CO2 end ved servering i éngangskrus.
FORCE Technology udførte i 2018 en LCA-rapport (livscyklusanalyse) for Københavns Kommune. Rapporten fastslår, at brug af genbrugskrus, som kan vaskes op, er den mest miljøvenlige løsning. For at opnå det bedste resultat skal koppen genbruges mere end 2,77 gange.
Rapporten fra FORCE Technology kan læses her: