Kultur kræver nærvær

For ti år siden sparkede “den lyttende fotograf”, Lasse Lagoni, døren ind til Godset med en drøm om at indfange de stærkeste momenter på det regionale spillested. Hurtigt blev han husets visuelle stemningsbarometer, og med sin linse stadfæstede den unge fotograf de største øjeblikke på de skrå brædder. I dag har den 41-årige succes-fotograf studie på Volkerts Fabrikker, men tager ud i hele landet og knipser, blandt andre for X Factor. Den lokale pioner, som for ti år siden opdagede et gyldent springbræt på Jens Holms Vej 5, fortæller her sin historie.

Lasse sidder i godsvognen på den sidste skinne af banelegemet i en restaureret vogn, der til daglig danner backstage for husets kunstnere. På de rød glinsende cupévægge hænger en perlerække af fotografens værker indrammet i massive sølvrammer. Motiverne udgør et stemningsfyldt galleri af kendte ansigter lige fra danske Steen Jørgensen til amerikanske Nelly. Giganter på hver sin vis og disse har Lagoni mødt i talrige eksempler. Nogle glemmer man aldrig:
“Hårene rejste sig og alt strittede på mig første gang jeg fotograferede Kim Larsen. Han havde en særlig aura over sig. Jeg lærte, at det var vigtigt, at »kultur kræver nærvær«. Den mand var jo en levende legende på det tidspunkt - det kunne simpelthen ikke blive større, så jeg strammede mig virkelig an. Når man har lavet Kim Larsen, får man lidt mere hård hud på aftrækkeren”.

For Lasse blev kameraet en brynje. Med linsens aftrækker i hånden, kunne han udmåle den professionelle distance, som er afgørende for en vellykket fotoserie. Han lærte at sige til sig selv: “Jeg er på arbejde nu - jeg har en funktion”. Senere har han brugt mantraet: “Gæsterne må være der - fotografen skal være der”. Alligevel arbejdede Lasse altid uden regning på lige fod med Godsets trofaste korps af frivillige:
“Betalingen lå i muligheden og tilliden opstod gennem min tilstedeværelse ved koncerterne. Som tiden gik, åbnedes der flere og flere døre. Der opstod et fortroligt forhold mellem mig og personalet, som gav mig kunstnerisk frihed. Min tid på Godset var meget værdifuld. Senere blev min erfaring fra Kolding indirekte nøglen til min fremtid”.

Lasse husker blandt andre Steen Jørgensen henvende sig efter en række år som fast husfotograf:
“Vi står derude bagved og ryger en smøg inden showet. »Det er dig, som er ham der Lagoni, ikke?« Stemmen kommer fra den her ikoniske rockstjerne, som jeg husker fra min barndom. Selveste Sort Sols forsanger roste mine portrætter. Jeg var pludselig blevet en af dem, som man taler om i branchen”.

Egen platform gav fri adgang
De fleste redigerer og tilpasser sin Instagram løbende, men for Lasse afspejler opslagene en tidslinje, han kan bruge som kunstnerisk målestok. Derfor sletter han ikke sine billeder. Lasses Instagram er spækket med ansigter fra modeller i modebranchen over ferie portrætter i naturskønne omgivelser til kendte profiler fra musikbranchen. Et særligt vellykket sort/hvid profilfoto af Kim Larsen under Kjukkens koncert ved Smukfest i 2015 toner frem fra galleriet. Lagoni vandt årets pressefoto på Smukfest for dette skud - en svunden epoke skinner ud gennem sprækkerne af fotografiets pixels. Det er tydeligt, at Lasse har gennemgået en personlig og stilistisk udvikling over det seneste årti, men allerede i 2015 bestemte den dengang 33-årige fotograf at lægge sig fast på sin egen stil:
“Jeg måtte finde mit eget pre-set. Jeg gav mig til at lege med indstillingerne i redigeringsfasen og pludselig »var jeg der bare«. Jeg følte, at jeg ramte det helt rigtige look og gemte indstillingerne. Den figurering har jeg brugt lige siden”.

I foto-miljøet fik Lagoni nu tilnavnet "Ungdomstrøjen", og sammen med sin kammerat, som var bankmand, købte makkerparret blogging-sitet POPLISH.dk, som endnu kun bestod af tekst i 2015. Det viste sig hurtigt, at den nye titel som redaktør på eget onlinemagasin var lidt af en døråbner. Inden længe havde Lasse og hans tilknyttede anmeldere næsten altid fri adgang til koncerter og festivaler landet over:
“Vi kunne frit søge en akkreditering og fik den for det meste. Nu stod jeg så der sammen med Thomas Treo. Det kan godt være, at han virker hård i filten, men bag masken gemmer sig et utroligt sødt menneske. Det er klart, at en anmelder ønsker at skabe debat - det kommer jo også kunstnerne til gode i sidste ende. Uden et for og imod - ingen trafik og omtale”.

Den endelige blåstempling oplever Lasse på Heartland Festivalen, hvor han ser POPLISH nævnt på presselisten. Her gik det op for den unge iværksætter, at branchen tog hans projekt seriøst, samt at pladsen på listen forpligtede. Selvom POPLISH var et interesse-projekt bestående af frivillige anmeldere, var Lagonis mission at skabe indhold af højeste kvalitet. Han ville gerne bevare den stemme, som magasinet havde opnået, men foden indenfor betalte trods alt ikke huslejen:
“Jeg arbejdede dobbelt i en lang periode. Jeg havde altid kameraet i hånden, om jeg var på arbejde eller havde fri og skød billeder til koncerter. Det lagde mig meget på sinde, at POPLISH ikke skulle underbyde markedet og forblive et passioneret medie. Jeg kørte land og rige rundt, for eksempel til København for at skyde tre billeder, redigere i bilen og så hjem til Kolding igen. Der var så meget kraft i musikken, som drev mig fremad. Det føltes som et kald i den periode”.

Lagoni ser det som Godsets fortjeneste, at han “opdagede sin fremtid”:
“På Godset fandt jeg ud af, at jeg elskede at være i rummet, når mørket sænker sig og de røde og grønne spotlights skinner på scenetæppet lige inden det går fra. Jeg ville dokumentere den oplevelse det er, at komme helt tæt på følelserne, når musikken spiller. Jeg var meget bevidst om, at jeg skulle tage mig sammen og gøre mig dygtig, for at indfange den særlige magi”.

Musik skal fotograferes tæt på
Lasse har altid haft følelsen af, at det var noget specielt, når han skulle fotografere nulevende koryfæer og kunstnere fra sin forældres generation. Derfor har han også været ekstra koncentreret, når en Kim Larsen optrådte på den anden side af linsen, hvilket han nåede at opleve tre gange inden nationalskjaldens død i 2018. Indimellem hænder det, at danske kunstnere henvender sig med efterspørgsel på et bestemt fotografi eller en given reportageserie. Så sender Lagoni en pakke med lavt opløselige filer til frit brug på sociale medier, men der hersker grænser:
“Jeg gider ikke at kunstneren smider et af mine fotos op på et pladecover eller på en plakat uden at betale for det. Det samme gælder for brug i markedsføringssammenhæng, annoncer og hjemmesider. Det kan godt være svært at skelne de her ting i starten, men man bliver heldigvis mere bevidst om sin værdi med tiden.”

Hvornår ved man, at man er klar til at tage sig ordentligt betalt for sit arbejde?
“Når de rigtige folk begynder at anbefale dig til deres eget netværk. Mine kunder i dag betaler for den uddannelse, som jeg selv har finansieret gennem et årti. Det var hele den rejse, som startede med at jeg sparkede døren ind til Godset tilbage i 2014. Det er jeg meget taknemmelig for i dag".

Herunder kan du se en lille håndfuld af alle de billeder, Lasse Lagoni har taget igennem tiden som fotograf: