Resonans Kolding
– Et netværk for kreative i musik og lyd
Hvorfor Resonans? Ordet resonans handler om, hvordan ting forstærker hinanden når de mødes – som når du synger i badet og hele badeværelset klinger med, når kroppen på en guitar forstærker strengenes melodier eller når alle i et samarbejde rammer samme bølgelængde og løfter ideer op til en højere enhed.
Resonans beskriver dét, vi ønsker at skabe med dette netværk: et sted, hvor sangskrivere, instrumentalister, producere, mix/masteringteknikere, lydkunstnere og andre kreative inden for lyd kan mødes og finde støtte, inspirere og lade sig inspirere samt løfte og spille hinanden stærkere.
Resonans Kolding er et åbent netværk, hvor vi arbejder på at løfte hinanden. Det er et sted, hvor vi hver især arbejder på at styrke vores eget virke, og på samme tid via sparring og samarbejde løfter andre hvor vi kan.
Dette gælder både generelt i det kreative arbejde med lyd og musik samt i det professionelle virke med viden om branchen, men også specifikt i forhold til mulighederne i Kolding.
Netværkets kerne ligger primært i vores lyst til indbyrdes at videns- og ressourcedele med hinanden. Samtidig arbejdes på at indhente supplerende viden fra erfarne professionelle i branchen.
Kom med til næste Resonans Kolding møde på Godset Loftet d. 23.03.2025 – 19:30-21:30 mød de andre kreative og start med til at inspirere og blive inspireret
Vi har en facebookside: https://www.facebook.com/groups/1479931949784556/
Det er en lukket side, da vi ønsker at kende hinanden. Altså er det et krav at man møder op til netværket for at blive medlem.