LIVLØS

Support: THUS + 802
The Crescent King Tour
  • lør. 1 mar. 2025
    Dørene åbnes
    - 20:00
    Koncert
    - 21:00
    Godset, Kolding
    Ståpladser

Med deres nye album ‘The Crescent King’ på gaden d. 4. oktober 2024, er dødsmetallerne i LIVLØS klar til at gæste de danske spillesteder med eksplosivt, nyt materiale.

Med deres nye album ‘The Crescent King’ på gaden d. 4. oktober 2024, er dødsmetallerne i LIVLØS klar til at gæste de danske spillesteder med eksplosivt, nyt materiale.

“Vores album 'The Crescent King' er en konceptuel rejse, gennem tid og rum, som udforsker afkrogene af den menneskelige psyke - fortalt igennem ti storslåede og hårdtslående numre.”

Turnéen fuldendes af hyperaktuelle Thus, som for nyligt løb af med sejren i den internationale Wacken Metal Battle, samt 802 som med deres helt unikke lyd har skabt bølger på den danske scene.

LIVLØS
De danske death metal-titaner LIVLØS’ triumferende himmelfart fortsætter med kvintettens episke tredje fuldlængde, koncept-albummet ‘The Crescent King’. På den nye plade leverer bandet fortsat sin knusende stil udgjort af tunge grooves, melankolske melodier og progressiv musikalitet, alt imens de udfolder en kosmologisk fantasy-inspireret fortælling om ‘The Crescent King’ - et symbol på menneskeheden, dens psyke og cyklus i universet.

Fra sin start i 2014 har LIVLØS vist sig at være en nytænkende kraft på den internationale death metalscene. Siden udgivelsen af deres dybt personlige debutalbum ‘Into Beyond’ (2018), som var et tidsbillede på et band med store personlige kampe, er bandet kun fortsat med at vokse, hvilket er tydeligt i både sangskrivning og teknisk niveau. Med sit andet album ‘And Then There Were None’ (2021), udgivet af Napalm Records, fremstod bandet endnu mere dystre og ambitiøse, hvilket resonerede med både fans og kritikere.

Efter udgivelsen af ‘And Then…’ turnerede LIVLØS intensivt, inklusive et stort udsolgt headliner-show i København, en europæisk turné med Konvent og Implore og en dansk headliner-turné sammen med optrædener på Inferno Festival, Tallinn Music Week og ikke mindst bandets triumferende livehøjdepunkt foran 14.000 mennesker på Copenhell i 2023. LIVLØS holdt sig kreative undervejs og missede aldrig en chance for at skrive, trods en travl turnéplan. Allerede i 2022 var materialet til et nyt album skrevet, og bandet gik i studiet, igen med producer Jacob Bredahl i Aarhus, Danmark for at indspille den nye plade.

Nu kan LIVLØS endelig præsentere sit tredje fuldlængde-album, den konceptuelle kosmo-fortælling ‘The Crescent King’. Musikalsk vidner albummet om et band, der konstant stræber efter udvikling og leverer det bedste mulige med hensyn til sangskrivning, teknisk kunnen og produktionsværdi. Mens LIVLØS’ kendetegn i form af tunge, døds-metalliske grooves, melankolske storslåede melodier og progressiv musikalitet stadig er fremherskende, komplimenterer musikken på ‘The Crescent King’ det ambitiøse koncept, idet prog-elementerne nu står stærkt sammen med spor af eksperimentel dissonans og således balancerer bandets øre for majestætiske melodier.

Ligesom LIVLØS altid balancerer sin musikalske ambition og de forskellige inspirationer i én samlet vision, formidler bandet også på klareste vis sit syn på det tematiske hovedemne - menneskeheden. Som på de tidligere udgivelser er vores race, homo sapiens, også fokus for bandets granskning på ‘The Crescent King’. Hvor det forrige album ‘And Then…’ leverede perspektiver på liv og død på flere niveauer, skrevet fra et personligt sted af tab, sorg og divergerende mentale tilstande, ønskede bandet denne gang at udtænke et fiktivt, konceptuelt værk, der kaster et blik på de mere generelle strukturer i den menneskelige tilstand, dens psyke og dets plads i universets kosmiske cyklus.

Således er ‘The Crescent King’ et symbol på menneskeheden i alle dens aspekter, det gode og onde og alt derimellem. Det er fortællingen om kongen, der begiver sig ud på en rejse gennem tid og rum, hvor han opdager hemmelighederne om sig selv og menneskeheden. Men det er også en historie om, hvordan en god sjæl og dens gode intentioner kan korrumperes i mødet med magt, vildfarelse og fortvivlelse. Stilistisk finder den eksistentielle rum-odyssé sted i et fantasy-lignende, middelalderlig scenarie med et strejf af Lovecraftiansk horror lurende i skyggerne, hvilket komplimenterer LIVLØS’ komplekse, men umiskendeligt fængslende musikalske vision, som den høres på ‘The Crescent King’.

LIVLØS’ tredje album ‘The Crescent King’ er produceret af Jacob Bredahl (Lifesick, Eyes), mastereret af Brad Boatright (Obituary, Suicide Silence, Gatecreeper, Nails) og bærer artwork af Eliran Kantor (Testament, Bloodbath, Kreator, Hate Eternal). Albummet udgives på LP/CD/Digital den 4. oktober 2024 via Noctum Productions og følges op af omfattende turnévirksomhed i Skandinavien og Europa.

Da de sidste rester af liv på jorden står over for synet af deres gamle verden begravet i aske, mærker de både velsignelsen ved at være i live, men forbandelsen i at bære menneskehedens skæbne på deres skuldre. Deres eneste håb er deres nyudnævnte konge, som forsikrer dem om deres overlevelse. Under hans ledende lys rejser de gennem kosmos for at finde en verden, hvor de kan genopstå.

Men menneskets hovmod og selvdestruktive natur stikker dybt, og når ren overlevelse ikke længere rækker, bukker kongen under for sin grådighed og magtbegær og forvandler sig langsomt fra frelser til tyran. Som alle riger og imperier før dette, vil hans ligeledes smuldre og forfalde. Historien om kongen og menneskeheden slutter med ham. Siddende tilbage som den store erobrer på sin kosmiske trone. Ensom og alene.

 

SUPPORT:

THUS
Thus er et spritnyt og kampklart aarhusiansk døds- og thrashmetalband, der udfordrer den danske scenes konventioner. Med progressive riffs, udfordrende rytmik og melankolske melodier kommer Thus med et originalt og moderne bud på dødsmetalgenren.

Thus er et helt nyt skud på den danske metalstamme, men består af særdeles kompetente musikere med erfaring fra et væld af bands som Chronicle, Mother of All, Polars Collide, Withering Surface, Defacing God, Statement, Livløs (live) og mange flere.

Med bandets seneste single ’Pacify the Parasite’ på gaden og med en kommende EP i baghånden er Thus klar til at sparke dørene ind til den danske metalscene og bringe deres nakkeknusende og medrivende liveshow til scener overalt i Danmark.

Bandets første EP – ’The Terminal Condition of Existence’ - kommer til at indeholde fem sange produceret af Andreas Linnemann (Baest m.fl) og med trommer indspillet af den legendariske trommeslager Sebastian Lanser (Obsidious, Panzerballett, ex-Obscura).

Thus har kun lige kradset i overfladen af, hvad der er i vente fra bandet, og før du ved af det, vil de splitte spillesteder og trommehinder fra hinanden overalt i det danske land.

802
Efter at have udgivet hiphopbeats med blandt andre Raekwon fra Wu-Tang Clan og tourneret i ind- og udland under navnet Slowolf valgte Andreas Asingh at flytte fra København til hans barndomsland Djursland. Her møder han i slutningen af 2022 Andreas Beck og Emil Sørensen. To langhåret drenge fra den djurslandske heavymetal-undergrund. Der opstår en connection hvorfra der bare MÅ skabes noget nyt. Herfra opstår bandet 802.

På kort tid har 802 skabt sin egen unikke hazy lyd af spøgelseagtige synths, bubblegum-hooks og kantede trommerytmer. Alt sammen svøbt i en dyne af heavymetal-distortion. 

Debut singlen ‘My Girl’ udkom i marts 2023 sammen med kortfilmen ‘802 - A Heavy Metal Bedtime Story’ som er instrueret af Casper Balslev som senest har instrueret musikvideoer med Iggy Pop, Alt-J og MØ.

802 er lige hjemvendt fra NYC hvor de spillede deres debutkoncert på The New Colossus Festival på Manhattan og er netop blevet booket til at spille Copenhells Metal Cruise den 28. - 29. oktober 2023.