Jazzkonkurrencen - Finale

  • fre. 23 maj 2025
    Dørene åbnes
    - 19:30
    Koncert
    - 20:00
    Godset, Kolding
    Siddepladser
  • Det er gratis at komme ind til Jazzkonkurrencen - du skal bare huske at trække en billet.

Igennem mange år har ”Jazzkonkurrencen” været med til at spotte og fremme fremtidens jazzstjerner. Vær med til at byde Danmarks kommende jazzstjerner velkommen til et forrygende finaleshow.

Danmark har et imponerende vækstlag af unge jazztalenter, der bare venter på at blive opdaget. Igennem mange år har ”Jazzkonkurrencen” været med til at spotte og fremme fremtidens jazzstjerner. Tænk bare på navne som Svaneborg Kardyb, Ginne Marker, Baryl og Little North. Hos Jazz6000 sætter vi en stor ære i at hjælpe de grønneste og vildeste skud på jazzstammen frem i rampelyset. Vi har derfor i mange år lagt scene til Jazzkonkurrencen, som vi arrangerer sammen med Jazz Danmark. Som led i konkurrencen skal de deltagende orkestre give koncerter på Dexter i Odense, Huset i Aalborg og Alice i København. Finalen plejer at foregå på Jazzhus Montmartre i København, men i 2025 rykker den til Godset. Her glæder vi os til at byde Danmarks kommende jazzstjerner velkommen til et forrygende finaleshow, hvor det mere handler om at være med og lære noget end om at vinde. Hos Jazz6000 hepper vi som altid på dem alle - og håber, at du vil gøre det samme!

De tre deltagende orkestre er i 2025 Veronika Rud Kvartet, Sandløber og Zinssou Quartet.

Veronika Rud Kvartet:
Veronika Rud, sangerinde og komponist fra Aarhus, skaber med sin debut-EP „Mens Jeg Venter‟ et stemningsmættet musikalsk univers, der har vakt opsigt på P8 Jazz. Med en kærlighed til både nordiske klange, soul og americana forener hendes kvartet tradition og nyskabelse gennem legende rytmer og improvisation. Det resulterer i en nærværende lyd, der balancerer ærlighed og musikalsk eventyrlyst.

Line up:
Veronika Rud – vokal
Svend Winther – piano
Elias Hp – kontrabas
Jakob Marker – trommer

Sandløber:
Sandløber inviterer lytterne på en rejse gennem storslåede lydlandskaber, hvor nordisk jazz og højskolesangbogens klang smelter sammen i et fælles sprog. Bandets originale instrumentalmusik fletter inderlige klange og fortællinger, som rummer både varme og intensitet. En oplevelse, der skaber forbindelse mellem musik og menneske.

Line up:
Jakob Kaaberbøl – elguitar
Mira Vistisen Nikolajsen – klaver/rhodes
Emil Als – elbas
Thomas Pilkington – trommer/bodhran

Zinssou Quartet:
Zinssou Quartet er ikke bange for at udfordre rammerne for moderne jazz. Med klaver og cello i front blander kvartetten elementer fra kammermusik, nordisk musik og moderne ekspressiv New Yorker-jazz. Debut-EP’en ”Et ungdomstestamente” er en hyldest til naivitet, livsglæde og alt det der fylder, når man er ung. Bandets intuitive og søgende tilgang til musikken stræber efter et ærligt og levende udtryk, der sætter sig i krop og sjæl hos lytteren.

Line up:
Maiken Thunbo – cello
Carl Zinssou – klaver
Elias Hvidtfeldt – kontrabas
Lasse Gerup – trommesæt

Jazzkonkurrencen arrangeres og afvikles af JazzDanmark i tæt samarbejde med de fire partnere: Huset i Aalborg, Jazz6000 i Kolding, Musikhuset Dexter i Odense og Alice i København. Jazzkonkurrencen er hovedfinansieret af Gangstedfonden.

Læs mere om Jazzkonkurrencen her: https://jazzdanmark.dk/project/jazzkonkurrencen/

Links

Jazz Danmark:
Facebook Instagram

ORKESTRE:

Veronika Rud Kvartet:
Facebook Instagram

Sandløber:
Facebook Instagram

Zinssou Quartet:
Facebook Instagram