MARABOTO er en musikalsk rejse, som afspejler især Mexico og dets diversitet gennem Julian Maraboto's sange, men det er også historien om musikken, der er skrevet af en mexicaner, som har efterladt alt for at forfølge sin drøm i et andet land.
Gruppen består af nogle af de fineste latinamerikanske og skandinaviske latinmusikere vis hjerter er fyldt med vidt forskellige latin rytmer: Den traditionsrige og nedarvede spanske guitar spillet af selveste Mike Hecchi, Cubas pulserende hjerte gennem Benii Henri's kontrabas og det mest glødende percussion af Yannik 'Vikingo' Hartig sætter kursen på Julian Marabotos sange og giver dem et ærligt, emotionelt og karismatisk udtryk.
Når man oplever MARABOTOs musik, kan man forvente en lækker blanding af forskellige smage og dufte, som fortryller lytteren til et eksotisk paradis med en varm atmosfære. MARABOTO græder, synger, drømmer, danser, bevæger og fortæller om ting som du og jeg har levet. MARABOTO synger til livet.